Galeasen Helena Charlotte 1808
Model af Helene Charlotte, hænger i Mellerup kirkeDet er fik mig til at lave denne side, var denne bemærkning.
Det er ikke kun i caribien at rom fører tankerne hen på pirater og vovede bedrifter. Også bag Enghaven Rom gemmer sig en rigtig sørøverhistorie.
Brænderiet ligger nemlig på slægtsgården Enghaven, der i 1817 blev købt for de penge, som styrmand Christian Boldsen var blevet tildelt under den såkaldte Kaperkrig fordi han i en heltemodig aktion sammen med en matros, en skibsdreng og en ung kvindelig passager. I 1808 generobrede de nemlig den stolte galease Helene Charlotte fra de svenske kapere der ellers kort forinden havde opbragt skibet på dets handelsrejse til det hungernødsramte Norge.
Men hvordan er hele historien?
På skibbroen (beddingen) i Randers, fik købmand Rasmus Hansen bygget et skib i 1797. Det var Helene Charlotte en galease på 56 bruttoregistertons. Hvilket i dag svare til 5 20 fods container.
Ved Rasmus Hansens død, overtager hans broder Hans Christian Hansen der også er købmand skibet. Deres skibe sejlede på fast rute til Norge, Hans Christian Hansen opkøbte korn, og forsynede i sær det sydlig Norge, I den håre vinter 1808-09 var det en farefuld tur, havet var fyldt af is, og kaperkrigen var på sit alder højeste, først var det England som der året forinden, havde taget den danske flåde, og sener kom også Sverige til, det gjorde en sådan tur til en barsk omgang, med mange forlis og kapringer. På dette togt til Christiania er det Sven Jensen der er Skipper, og Christen Boldsen der er styrmand, turen op havde ikke givet nogle vanskeligheder.
Men for hjemgående fra Christiania ( Oslo) gik galeasen først til Stavern for at samle passagerer op det var søfolk fra et forlist skib. Mellem Skagen og Marstrand, bliver galeasen kapret af svensk kaper 31.12.1808, og kun Christen Boldsen, matros Anders Elle, skibsdreng Ole Olsen, Jomfrue Marie Jacobsdatter fra Fridrichshald, samt passager Styrmand Niels Møller fra Randers blev ombord i 'Helene Charlotte' sammen med 4 svensker der blev sat ombord som prisemandskabet for at føre Helene Charlotte til Marstrand.
Og hvad skete der så ombord, Matros Anders Alle fortæller:
½ sømil fra Marstrand, var isen ikke længer mulig at fortrænge, jeg foreslog Prisemesteren, at overlade os båden, for med den at komme til Jylland, han svarede ikke. Jeg fortalte styrmanden om mit forslag, men han sagde: Nej båden vil vi ikke have, men skibet for med det kan vi bedre bjærge os.
Da en af svenskerne skulle i kahytten efter olie til lamperne, greb Christen Boldsen Prisemesteren og Styrmand Niels Møller fik fat i det ladte gevær der lå ved den gamle svensker fod der stod og styrede og kastede det over bord, en af de andre svensker kom til og med ham gav styrmanden sig i kast, drengen Ole Olsen, lukkede kappen til over kahytten, men kunne ikke holde svenskerne nede, han kom op og gav sig i lag med styrmanden, men han magtede at holde begge svensker nede, jeg selv tog fat i den gamle svensker, men kunne ikke holde ham, da jeg havde slået min venstre arm under kampen, og da styrmanden så det, tog han sig også af ham, så meget at den gamle svenskeren lovede ikke at være til besvær. Styrmand Boldsen gav drengen besked på at kaste alle våben over bord, og fik jomfru Johane Marie til at komme op fra kabyssen og hjælpe.
Svenskerne blev låst inde, i kahytten og kabbelgatet. Da morgen kom kunne vi se en kutterbrig, men isen hindrede den i at komme på skudhold. Vi åbnede til lasten og tog tømmer til sikring af boven, så vi ikke sprang læk. Vi satte sejl og kom fri af isen, kutterbriggen kom ud af syne, hvorefter vi satte kurs mod Norge og fik land i siget om natten, næste dags morgen gik vi til kaj.
Christen Boldsen havde sejlede 'Helene Charlotte' til Risør den 1. 1. 1809. en lille kystby i nærheden af Kristiansand i Norge.Ved retten i Kristiansand bliver Helene Charlotte prisedømt, Christian Boldsen kunne rejse hjem som en holden m and. For denne bedrift fik Christen Boldsen og hans hjælpere ikke alene tilkendt galeasen med ladning og inventar som prise, men han blev også udnævnt til dannebrogsmand den 07.07. samme år.
Tibage i Danmark,
Vel ankommen tilbage til Randers slog han sig ned som købmand i Houmeden, nogle år sener giftede han sig med Ane Brandstrup.
Hun var næstældst barn af Lars Posts (1742-1789) og Sophie Kirstine Mathiasdatter Baader (1754-1788) . Hun blev født i 1778 og døbt Ane Larsdatter var 10-11 år, da forældrene døde. Hun bliver i 1796 trolovet og derefter i 1797 gift i Aalborg med værtshusholder Christopher Lucht. Indførelsen i kirkebogen for Vor Frue Kirke er eftrenavnet blevet til Branstrup.
Ane og Christopher flyttede senere til Randers, hvor han var vinhandler med forretning i Houmeden. De fik ialt otte børn, hvoraf dog kun to blev voksne. Christopher døde allerede i 1814 og efterlod Ane med fire børn, hvoraf det ene dog døde kort efter faderen. Ane skriver i en dødsannonce i Randers Amts Avis og Avertissementstidende:
"Det behagede den algode Gud, at paalægge mig den tunge Skjebne, den 20de Juni ved Døden at bortkalde min elskede Mand Christopher Lucht, i sit Alders 49de Aar, efter 17 og et halvt Aars kierlig Ægteskab; i hvilken Tid vi havde 8te Børn, hvoraf han i Evigheden modtager de 4 ældste. Dette for mig og de 4 smaae efterlevende uopdragne Børn, saa smertelige Tab, samt hvad mit med disse Børns blødende Hjerter føler, ved Savnet af denne gode og kierlige Fader, kan ei tolkes fraværende Slægt og Venner, som vist ømt deeltage i denne min tunge Skjebne og vor billige Sorg.
Randers, den 20de Juni 1814. Anna sal. Lucht"
De bliver gift i 1815 og i 1818 købte parret en gård i Mellerup, Store Valdby Gård som var fra mellem 1100 til 1400 taldet. da det på den tid var en gammel utilsvarende gård byggede han en ny gård i Mellerup, og lod den gamle rive ned, købte også et vigtigt færgested ved Randers Fjord. I 1822 bliver de ejer af kirken som er i slægten eje til 1918. Ane fik yderligere seks børn med Christen Boldsen, før hun døde i 1826.
Christen ( Pedersen) Boldsen blev født i 08. februar 1785 i Mellerup og døde 15. maj 1848. Der er ikke så meget beretning om ham, ud over kabringen ved Norge.
Og hvordan gik det resten af besætningen? Selve skibes skæbne er kendt.
Galeasen ”Helene Charlotte” stranding.
Den 15. november 1824 strandede galeasen ”Helene Charlotte” på rejse fra Aalborg til London med korn, om aftenen på en sandstrækninger mellem Fanø og Mandø. I skibet last var der hurtig 4 fod vand og den sank øjeblikkeligt. Mandskabet søgte derfor tilflugt i storvantet. Under store lidelser og opbud af de sidste kræfter holdt de sig fast til næste eftermiddag, der blev de reddet af et fartøj fra Sønderho.
Selve redningen skete med toldkrydserens jolle og som blev ført af skibsfører Niels Jensen Sonnichsen, der havde en krydstoldbetjent med, samt Niels Hansen Anthonisen og Jens Hansen Jessen.
Ved det efterfølgende retsmøde udtalte N. J. Sonnichsen. At han den 15. november 1824 fik øje på en galease der var strandet på en udsande ude i havet 1 mil syd for Sønderho. Dagen var med stærk storm af N:V. Da vejret klarede noget op kunne man i kikkerten se, at der sad 5 mand i rigningen på galeasenen da en mand allerede var bukket under af kulde og anstrengelse .
Sonnichsen gik ud med sin besetning i toldkrydserens jolle, men på grund af storm og haglbyger kom de først ud kl. 12. Efter en hård tur med klodsrebede sejl og indtil flere brådsøer, nåede man frem til de skibbrudne efter 2½ time.
Under første forsøg med at få et tov over til de skibbrudne faldt Sonnichsen i søen, men blev straks reddet op i jollen. 3. gang er lykkens gang og det lykkedes at få et tov over til galeasen. Mandskabet der, var dog så udmattede, at 2 redningsmænd måtte gå over i galeasens storvant og hjælpe de skibbrudne over i redningsjollen.
Stormen tog til, og i stedet for at sætte kursen mod Sønderho havn måtte man sejle i retning af Ribe Å, som man nåede til kl. 18.
Birkedommeren indstiller N. J. Sonnichsen ”til Stiftamtmandens formående Nåde, da han for øvrigt er bekendt for sin Redebonhed med Hjælp, hvor der er Livsfare på Færde”.
De øvrige redningsfolk, krydstoldbetjent Krogsgaard, sømand Niels Hansen Anthonisen, senere skibsfører, d. 1882, og sømand Jes Hansen Jessen, senere skibsfører, d. 1903, fik alle tilkendt en præmie på 16 Rdl.
Der er ikke nogen afbildning af ”Helene Charlotte”. Men galeasen ”De tre Brøder” havde de samme ejer, og også fra Randers, så mon ikke også Helene Charlotte, har haft samme linjer.
Maleriet er højst sandsynligt malet af Jes Jessen fra Aabenraa, der i en periode opholdt sig i Rander hvor han lavede flere portrætter af byens borger. .
. De tre Brødre var med en ladning hør på vej fra Pirnau til Oporto, men blev i Kanalen opbragt af en engelsk „privateer“, dvs. kaper, The Lion. Det skete d. 28. aug., altså den dag den engelske flåde lagde sig udenfor København, men før der var erklæret krig.